Den flyvende gris

LAP Vendepunkter er blevet belønnet med prisen “Den Flyvende Gris”.

Ved uddeling af prisen lægges der vægt på indsatser, der på kreative og effektive måder styrker og fremmer følgende elementer i indsatserne:

  • Recovery-orientering
  • Social inklusion
  • Empowerment
  • Partnerskaber
  • Helhedsorientering og tværfagligt samarbejde
  • Praksisforskning og dokumentation
  • Afstigmatisering

Prisen er stiftet af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering i 2012 og består af skulpturen “Den flyvende gris”. Skulpturen symboliserer håbet om recovery og en værdig psykosocial indsats.

Vendepunkter til hele landet

LAP arbejder for, at der kan blive uddannet instruktører til alle regioner. I 2020 har emnet været oppe på LAP´s sommerlejr på Brenderup Højskole, og i november/december på regionale medlemstræf har LAP medlemmer mulighed for at høre nærmere om hvad det indbærer at være instruktør.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på et medlemstræf i 2020, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om Vendepunkter.

MIT VENDEPUNKT

Jeg står foran spejlet og kigger på mig selv. Tit har jeg været i den tro at det ligesom ikke var mig der stod foran spejlet, men en anden, der bare lignede mig.

Men i dag har jeg den helt klarer fornemmelse af at det er mig, Birgit, med alle de facetter som jeg indeholder, både de gode og de mindre gode.
Min vej frem til at jeg i dag står og er glad og veltilfreds med mig selv har været en lang og sej rejse.

Jeg troede at min psykiatriske rejse startede da jeg fik et stort angstanfald for 12 år siden i en alder af 46 år, hvilket jeg selvfølgelig ikke vidste på det tidspunkt at det var et angstanfald. Jeg var på det tidspunkt lige blevet skilt og havde 3 hjemmeboende børn. Jeg sad i min udestue og kunne ingenting, andet end at tude konstant. Fik ikke noget at spise, men kunne bare ryge 40 smøger. Heldigvis ringede en veninde og hurtigt fik hun mistanke om at den var helt galt og sendte mig til lægen. Her startede så den første kamp med systemet.

Man kan ikke få hjælp til en depression, hvis man er over 35, hvilket jeg jo var. Heldigvis fandt min læge et hul og det viste sig at man godt kan få psykologhjælp hvis man har været udsat for seksuelt overgreb før man fyldte 18 år. Så det blev starten på 7 års kamp med mig selv og systemet. Jeg troede at det jeg havde oplevet dengang jeg var teenager jo var min egen skyld, og derfor havde jeg aldrig fortalt nogen om dette. Så min psykolog var den første jeg fortalte hvad der faktisk var sket. Det gjorde at hun fik mig til at se at jeg ikke selv havde nogen skyld i det overgreb jeg havde været udsat for. Men det var jo ikke lige til at ændre på de måder som jeg havde prøvet at undgå mine følelser jeg hele mit liv har haft.

Så der gik de op for mig at jeg faktisk havde gået med symptomer på depression og ikke mindst PTSD, siden jeg var ca. 15 år. Hver gang noget uventet skete i mit liv, kunne jeg gøre nok så meget og snakke med mennesker, som forsøgte at hjælpe mig, men hver gang endte jeg tilbage i mit gamle jeg og gjorde de samme ting og brugte de samme måder at undgå eller klarer mig igennem dagen på.
I denne periode var jeg både tilknyttet distriktspsykiatrien, indlæggelse, fik gruppeforløb på Stolpegården, havde tilknyttet OP-teamet, mens jeg selvfølge imellem dette gik hos privat psykiater, og startede medicinsk behandling. Afprøvede forskellige former for terapi, herunder musikterapi.

Grunden til at jeg overlevede disse år var at jeg stadig havde nogle veninder, som jeg havde lært at kende lige inden jeg blev syg. Sammen med dem kunne jeg være den jeg gerne ville, da jeg her betrådt, for mig et nyt territorium, nemlig et fælles tredje, som er spiritualitet. Når vi var sammen fokuserede de på den person som jeg var og ikke som den jeg havde været. De var med til at jeg kunne opretholdte en form for normalt liv, ved siden af at jeg var meget syg og ikke fungerede i min hverdag, Men de var jo ikke i min hverdag, som jo bestod af at gå på arbejde og passe mine børn. Mit arbejde dengang var som hjemmevejleder for senhjerneskadede, hvor jeg arbejdede alene, hjemme hos borgerne. Mine 2 kollegerne så jeg kun 1 gang om ugen hvor vi skulle supervisere hinanden og de problematikker som opstod i løbet af ugen. Det gjorde at jeg flere gang fik voldsomme tilbagefald og dermed mange sygemeldinger.

Mit sidste forløb hos distriktspsykiatrien, endte med at min psykolog sagde, “Jeg kan se at du har det bedre for du har fået mascara på” og så endte det forløb. I hele den periode hvor jeg havde været tilknyttet systemet, var der ikke engang nogen der spurgte til hvordan jeg ville klare mig når jeg var afsluttet. De gik ud fra at så kan man bare klarer sig selv. Mit held blev at der i venteværelse på Distrikts Psykiatrien lå en temmelig tarvelig kopi af et tilbud om at blive mentor eller om at komme på Recovery kursus som hed Vendepunkter. Jeg kontaktede via mail administratoren Claus, som straks meldte tilbage at der desværre var overtegnede på det næste kursus men at jeg kunne komme på venteliste til det næste kommende kursus. Det var et meget langt halvt år. Det var som at stå som, Palle alene i Verden.

Jeg var meget nervøs, da jeg endelig ankom til min første kursusdag. De 2 undervisere var utrolig søde og gjorde alt der stod i deres magt for at det var et fortroligt og tillidsfuldt rum vi befandt os i. Mine medkursister var meget forskellige steder henne i deres proces. Nogle sagde ikke noget, andre plaprede løs. Men underviserne respekterede at vi alle var forskellige.

Kurset startede med at tage udgangspunkt i det som vi i forvejen gør som er godt for os, eller som vi kunnen tænke at få mere af i vores liv. Det vi gør i dagligdagen som vi gør fordi vi skal, altså af nødvendighed, eller det som vi gerne vil gøre noget mere af. Konceptet i undervisningen var at vi først skulle sidde alene og finde vores gøremål, dernæst sammen i små grupper og til sidst i plenum. Det gjorde at jeg fik en lang liste med aktiviteter, som jeg kan gøre for sig selv og som jeg finder velvære i. Som jeg stadig kan tage frem og kigge på hvis jeg skal have inspiration til nye aktiviteter.

Næste emne var noget som virkelige kunne mærkes følelsesmæssigt, nemlig Triggere. For mig var det et helt nyt område, en hel ny måde at kigge på mig selv på. Efter triggere kom alarmsignaler, hvor det også gik op for mig at de strategier jeg tidligere havde brugt, ikke var hensigtsmæssige, for når mine alarmsignaler tittede frem, gravede jeg mig tit bare ned i min sofa og ventede på at det gik over.

Det gik op for mig at den perfektionisme som jeg havde, ikke gjorde mig godt tværtimod, det havde de godt nok fortalt mig på Stolpegården, men der var det to velfungerende sygeplejersker der stod og fortalte det som, var det noget de læste op af en manual. På Vendepunkter fik jeg lige pludselig et andet menneskes egen historie og kunne se med mine egne øjne, at det kunne lade sig gøre at komme videre i livet. At det lige pludseligt blev menneskeligt at fejle. Tak til min underviser for det.

Efter at have gennemgået vendepunkter 1, kom turen til Vendepunkter 2 og 3. Jeg mærkede gennem det år, hvordan jeg fik mere og mere med rank ryg, stod op for mig selv, mærkede mine grænser og ikke mindst mine behov for at gøre noget godt for mig selv. Tiden på kurserne lærte mig at være den jeg gerne ville være, at fokusere på det gode i mig, se at jeg er et godt menneske, selv med de fejl og mangler jeg har. Jeg lærte at stå op for mig selv, lærte at hvile i mig selv.

Efter endt kursusrække, blev jeg tilbudt at få LAP’s instruktør kursus. Jeg var så beæret at jeg straks sagde ja. Det var i 2015 og jeg har undervist lige siden.

Når jeg ser tilbage på den Birgit jeg var da jeg startede min rejse gennem psykiatrien og ikke mindste de sidste år med Vendepunktskurser, bliver jeg gang på gang forbløffet over mig selv. Gennem hele mit voksenliv har jeg altid følt at jeg ikke var andet end en skygge på væggen, en som man ikke ville være venner med for jeg havde ikke rigtig noget at byde på, andet end at jeg var mor til mine børn. Jeg har haft venner, men altid følt mig underlegne dem, altid følt at de havde opnået mere end mig, vidste mere end mig og var langt klogere end mig. Det var mit selvværd som ikke var ret stort, før jeg startede på Vendepunkter i LAP. 

I dag ved jeg at jeg fejler og det er helt i orden, for det gør mennesker. Jeg ved jeg kan stille mig op i en forsamling og fortælle, for jeg behøver ikke at gøre det til perfektion. Jeg har stadig ting som jeg skal arbejde mig, men nu gør jeg det i det tempo jeg selv sætter, jeg søger de folk som kan hjælpe mig og jeg spørg gerne både mine kursister, min familie og mine venner til råds. Der er ikke mere nogle ting som jeg ikke vil fortælle om.

Nu har jeg et valg, jeg kan bestemme selv, og jeg sætter gerne mine grænser og jeg ved at jeg kan gøre hver dag bedre end dagen i går og ikke mindst er der altid HÅB for min fremtid.

Instruktøren

Jeg tog skridtet videre med instruktørkurset i LAP Vendepunkter, hvor jeg uddannede mig i facilitering og afholdelse af kurserne. I praksis fandt jeg mig så pludselig på den anden side af bordet, og jeg forstod snart rollen som instruktør. Udover at stille redskaber fra velværeværktøjskassen til rådighed for kursisterne, gælder det om at lette deltagernes individuelle udviklings- og forandringsforløb på den ene side.

Den anden side består i at lede gruppendynamikken, som har stor indflydelse på oplevelsen af trygheden i rummet. Tillid er netop en af de andre grundlæggende værdier i LAP Vendepunkters kurser i recovery. For uden tilliden til hinanden kan vi ikke praktisere erfaringsudvekslingen, i hvilken en gensidig recovery betyder, at vi kommer os sammen og hver for sig. Tavshedspligten betyder, at hvad vi siger til og betror hinanden forbliver i rummet, hvorfor holdet inklusiv de to instruktører kan stole på hinanden. Derfor har vi god mulighed for at lære af hinandens erfaringer, ligesom vi kan lære af vores egne, når vi taler om og tænker over disse. Dermed reflekterer vi sammen og hver for sig. Dette omdrejningspunkt i kurserne er samtidig udgangpunktet for læring.

Vi befinder os i et øverum lidt a la et prøverum, hvor nye måder til forsøg på håndtering af forskellige problemstillinger har plads til at blive udfoldet – for i ugens løb derefter at blive afprøvet i levende live. Målet er udvikling af nye evner til håndtering af alt det svære, der er forbundet med psykiske ubalancer. Som en tidligere kursist har lært os handler det ikke om at øvelse gør mester, men om at øvelse gør fremskridt.

Før vi starter et LAP Vendepunktshold, har vi forsamtaler med de interesserede, der gerne vil være deltagere på et af kurserne. Der er fra 8 – 12 kursister på et hold, og varigheden er 12 uger. Holdet er på 1 gang i ugen i 3 timer ad gangen med indlagte pauser efter behov. Og vi har hver gang kaffe, te, vand og frugt klar. Afslutningsvis evaluerer vi sammen på forskellig vis, og vi siger farvel til hinanden under et fælles måltid ude i byen.

Forsamtaler sikrer, at deltagerne er parate til at indgå i en gruppe med mange bolde i luften. Det skal være forsvarligt at arbejde med sig selv på en anden måde, end man ellers er vant til. Og da det sker i samarbejde med de andre deltagere i gruppen, som hver arbejder med at finde svar på deres spørgsmål, kræver deltagelsen også, at den enkelte kursist i tilstrækkelig grad kan rumme at høre på andres fortællinger om deres erfaringer. Er det ikke tilfældet, eller er der for megen uro i ens liv i øjeblikket, vil det hverken være formålstjenligt for gruppens dynamik og mulighed for samlet udvikling eller for den interesserede deltager, at starte på kurset.

Hvis instruktørerne til forsamtalen vurderer en mulig kursist ikke er klar til at begynde LAP Vendepunkters dialogbaserede, personlige recovery-forløb kan denne så i stedet for blive skrevet op på en venteliste. Når der er faldet mere ro på over foretagendet, er tiden inde til en ny forsamtale.

“Vi laver ikke terapi, men det kan give et terapeutisk afkast!”

Det sagde en tidligere vellidt instruktør ofte, når vi var ude af huset for at holde oplæg om indholdet på kurserne. Instruktørerne er ikke terapeuter, men vi er meget bevidste om, hvad vi medvirker til at sætte i gang blandt deltagerene, idet den personlige recovery-rejse berører os i større eller mindre grad. Af den grund er vi 2 instruktører på hvert hold, så vi sikrer, at alle er i god behold, når dagen er omme, og ingen går ud i det pulserende liv bagefter med følelsen af at være overset eller ikke være hørt. Eller ikke har gjort et forsøg på at sætte ord på den svære følelse, der måske meldte sig i forbindelse med dagens arbejdsopgave.

Så længe der er liv, er der håb. For LAP Vendepunkter gælder det således, at ingen er håbløs. Dvs., i praksis deltager alle på deres egne betingelser og med de ressourcer, de medbringer. Herudfra forsøger den enkelte, at arbejde med redskaberne fra velværeværkstøjskassen. Triggere er et af disse, som i al sin uskyldighed i sig selv kan virke som en trigger, idet en trigger er noget udefrakommende, der udløser en reaktion i en selv. En reaktion på f.eks. en høj lyd, en lugt eller måske ligefrem noget, der bliver sagt.

Forventninger, der bliver stillet til en om at skulle leve op til en bestemt adfærd, er også et eksempel på en af de alment kendte triggere. Triggere kan komme i alle mulige forklædninger, og det viser sig tydeligt, når gruppens deltagere arbejder med at bestemme en enkelt af deres egene triggere. Derefter går vi i gang med at analysere, hvordan den enkelte trigger påvirker os kropsligt. Banker pulsen derudad? Får vi sved på panden? Hvad tænker vi, når reaktionen er sat ind? Og har vi bemærket, hvad vi føler? For slet ikke at tale om vores handling(er) som et udslag af reaktion(er) på denne trigger.

Efter vi har fokuseret på detaljerne, samler vi trådene, binder en pæn sløjfe, og betragter den fra forskellige indfaldsvinkler. Pointen med dette analysearbejde er at starte en proces, hvor deltagerne bevæger sig fra erkendelse til bevidsthed. Jo mere erkendelse og bevidsthed i forhold til, hvad og hvordan vi bliver trigget i forskelige situationer, jo bedre er muligheden til stede for at kunne gøre noget ved triggeren. Dernæst sætter vi fokus på en anden praksis end den vanlige ved at undersøge andre mulige reaktionsmåder på triggeren. Hvad kan jeg f.eks. gøre anderledes? Hvordan kan jeg forholde mig til min(e) følelse(r)? Og mine handlinger? En plan B er god at have ved hånden, hvis en af de automatiserede reaktioner træder frem på scenen i en situation, hvor jeg er blevet trigget. Her byder lejligheden sig altså til at ændre nogle fastlåste mestringsstrategier til andre og mere formålstjenlige, der i sidste ende indebærer, at triggeren med tiden direkte kan forebygges! Og så er man triggeren kvit.

Velværeværktøjskassen rummer flere forskellige redskaber, der finder anvendelse på Vendepunkter 1 og Vendepunkter 2. Der er niveauforskel på de to kursusforløb, sådan at forstå, at flest starter med det første og derefter fortsætter de på det andet. Imidlertid viser det sig ofte, at der er et eller flere temaer deltagerne har til fælles på et kursus, og som ikke er at finde i velværeværktøjskassen. Det tager vi alvorligt, fordi vi kvalificerer nye temaer og integrerer dem som redskaber, hvorfor antallet er vokset betragteligt gennem årene. Velværeværktøjskassen har derfor fået vokseværk, og i dag er indholdet i kurserne en temmelig anderledes, end de var for år tilbage. Kursisternes virkelighed taler til os. På den måde udvikler og forandrer LAP Vendepunkter sig i overensstemmelse med sin egen form for evidenspraksis!

I løbet af kurset får deltagerne opbygget mere selvværd og større selvtillid. Det kommer bl.a. til udtryk i måden, hvorpå de samarbejder og indgår i relationer til de andre kursister. Der bliver knyttet nye sociale relationer i det trygge rum, hvor den gensidige respekt fordrer fordragelig-, åben- og lydhørhed, forståelse, respekt og accept. Derigennem kommer vi os langsomt men sikkert hen ad vejen samtidig, som vi færdes på den. Recovery er netop den brugerbevægelse, der anerkender individets valg af vejen ad hvilken, hvor forandringen sker. Processen kan dog ikke foregå uden omverdens anerkendelse, accept og støtte, fordi helingen ikke kan finde sted isoleret fra de sociale relationer, der spiller deres egen centrale rolle i processen. Det er ikke alle pårørende og andre personer beskåret at slippe stigmatiserende stereotyper om andre menesker, der er blevet kategoriseret på den ene eller den anden måde, men de udgør en ufravigelig del kant brikkerne i puslespilet, når de hører, ser og forstår personen, der netop forsøger at komme sig på baggrund af sine levede erfaringer.

Overhovedet handler LAP Vendepunkter om at få mere daglig velvære og livskvalitet i det hele taget. Det er ikke for ingenting, vi arbejder meget med sociale relationer. Vi kan opfatte hinanden som ligesindede, hvilket ikke er det samme som at tro på, at vi er ligeværdige, for hvornår har bare to forskellige personer nogensinde haft den samme værdi? For slet ikke at tale om status og hieraki, som også har sit at skulle have sagt i en social relation mellem mennesker.

Til forskel fra at undgå dine problemer i sociale relationer stiller du dig ansigt til ansigt med dem på kurset. Du undersøger også den konkrete sammenhængs betydning for, hvordan en håndgribelig problemstilling i netop en social relation kommer til udtryk, og hvorfor den kan være anderledes i en helt anden situation. Eller i en helt anden sammenhæng med andre personer tilstede.

På kurset trækker vi os yderligere op ved håret, fordi vi som eksperter i vores eget liv udfordrer kvaliteten i vores hverdag og dermed arbejder med vores måde at være på i sociale relationer med andre mennesker. Vi åbner os kritisk for os selv og hinanden i en gensidig respekt, og bruger redskaberne til positiv reformulering af ufrugtbare og måske ligefrem selvdestruktive handlingsmønstre. Dvs. handlinger som hæmmer os, og som vi vanskeligt kan ændre på. Hvorfor vi nærmest gentager succesen som en refleks er spørgsmålet, og for at imødegå endnu en mekanisk gentagelse er første skridt til en ny og anderledes håndtering viden om og indsigt i baggrunden for de tillærte måder at handle samt reagere på i en kritisk situation. Derefter kan vi begynde den positive reformulering, der i praksis vil være sværest den første gang. Anden og tredje gang er det straks nemmere, selv om de usunde valg kan sidde godt fast i os.

LAP Vendepunkter ledes af to uddannede og erfarne instruktører i Vendepunkter med egne levede erfaringer. Begge har udviklet bruger til bruger erfaringer i form af nye kompetencer, der netop gør dem i stand til at anvende læren af egne erfaringer i forbindelse med andre mennesker og deres levede erfaringer, hvor forskellige de end måtte være. Undervejs bliver deltagerne også hinandens rollemodeller, fordi de nye fortællinger tager til genmæle og i handling giver tro på og bringer ikke mindst håb ind i fremtiden. LAP Vendepunktsmodellen giver plads til sparring imellem deltagerne samtidig med, at disse også kan spejle sig i hinanden. Hver i sær er på feltarbejde i sit eget liv, og indviduelle forståelser og fortolkninger udmønter sig i praksis ved fornyet mod på livet.

Disse vil du lære mere detaljeret om på kurserne, ligesom du vil stifte nærme bekendtskab med, hvordan vi arbejder med en personlig vejrmelding samt vores effektive model 3-trinsraketten. Vi gør meget ud af begrebet empowerment, som der ikke findes noget godt dansk ord for, men kort sagt handler det om, at tage kontrollen over sit liv og finde sin egen ukuelighed frem fra glemslens mørke. Derfor har vi også opmærksomheden rettet mod såvel psykisk som fysisk sundhed i den forstand, at vi ser på, hvordan man man kan være mere eller mindre sund til forskel fra opfattelsen af at være syg eller rask.

LAP Vendepunkter arbejder overordnet ud fra de fire grundlæggende recovery-værdier:

  • Personorientering
  • Personinvolvering
  • Selvbestemmelse
  • Håb

Pia Johansen har i en leder i Gloria, et brugerdrevet nyhedsblad i Københavns  socialpsykiatri, 13.02.2017, skrevet om recovery:

”At det gælder om at vende sine levede erfaringer til brugbare kvalifikationer.”

Følg dette link hvis du vil høre Patricia Deegan, en central person i udviklingen af recovery, fortælle om sit eget vendepunkt, der gjorde, hun tog skeen i en anden hånd:

Videoen er på amerikansk og uden danske undertekster.

 

Med andre ord: I LAP Vendepunkter er positiv reformulering ikke kun noget, vi siger. Det er også noget, vi gør!

Kursisten

Jeg kom til Vendepunkter på det rigtige tidspunkt i mit liv. Ikke fordi jeg var specielt heldig. Jeg var nemlig opsøgende omkring recovery, før jeg en eftermiddag så en folder på bordet i et kombineret socialpsykiatrisk botilbud og dagcenter, jeg dengang gjorde god brug af. “Der var det jo!”, sagde jeg til mig selv. Folderen handlende om kurser i personlig recovery hos Vendepunkter. Dagen efter ringede jeg til den daværende leder, Claus, og før jeg fik en chance for at sige lidt mere af, hvad jeg havde forberedt mig på, lød det i den anden ende af røret: “Du kommer bare!” Jeg lagde endnu en gang an til en længere sætning, men blev hurtigt mødt med de samme ord: “Du kommer bare!”

På baggrund af 15 års erfaringer praktiserer LAP Vendepunkter fortsat åben- og imødekommenhed som nogle af værdierne på recovery-kurserne. Dvs., i begrænset forstand fordi vi ellers blot ville gøre ondt værre. Personlige grænser er et omdrejningspunkt på kurserne. Som kursist på Vendepunkter 1 og Vendepunkter 2 oplevede jeg betydningen af at øve mig i at fokusere på mine personlige grænser. Derved udviklede jeg en større erkendelse om mit personlige reaktions- og handlemønster, end jeg på daværende tidspunkt var i besiddelse af.  Samtidig udvekslede jeg og de andre deltagere på kurserne erfaringer med hinanden om vores forskellige måder at tackle vores egen hverdag på. Og vores forskellige måder at være i relationer til andre mennesker på.

Hele tiden med opfordringer fra de to uddannede instruktører om at holde fokus på, hvornår det føltes rigtig eller forkert at dele ud af vores erfaringer med andre kursister på holdet. For hvornår mærkede jeg f.eks en følelse af, at jeg i virkeligheden ikke havde lyst til at være åben omkring noget, jeg overvejede at dele med andre, men som jeg faktisk opfattede som privat? Og hvornår kunne jeg mærke, det føltes rigtigt, når jeg gerne ville dele noget, der var mindre privat men mere personligt, med andre af deltagerne?

Det var en lærerig tilgang. Hvis jeg ikke vidste det i forvejen, så stod det temmelig klart for mig efter de to kursusforløb, hvordan jeg førhen havde haft svært ved at respektere mine egne grænser på en sund og konstruktiv måde. Dermed ikke sagt, at jeg så var i stand til ændre alt på en studs, men det var en bevidstgørende proces for mig at bringe nogle af mine private og lidt flere af mine personlige erfaringer i spil – på egne selvvalgte betingelser uden at overskride mine grænser.

På begge hold høstede vi udbytte af erfaringsudvekslingen med hinanden om dette og hint. Vi udviklede os hver i sær i samspil med hinanden i en tryg ramme, der blev formuleret i fællesskab af kursisterne og instruktørerne på papir. På baggrund af denne fælles beslutningstagning kunne jeg stille og roligt arbejde med min selvindsigt i forhold til de temaer, der blev arbejdet med på kurserne. Indholdet tog dengang hovedsageligt udgangspunkt i “Den Personlige Arbejdsbog” – en af de tidlige recovery-bøger, der forsøgte sig med en beskrivelse af, hvordan man i praksis kan arbejde med hjælp til selvhjælp. Vel at mærke som en begyndelse på en personlig recovery-proces, der langt fra er en lineær en af slagsen. Den er sædvanligvis forskellige fra person til person, fordi den enkelte recover eller kommer sig af sit eget liv på sin egen måde.

En personlig recovery-proces tager forskellige om- og genveje alt efter ens situation, ressourcer og omverdenens anerkendelse af ens indsats, men forudsætningen for at kunne håndtere en eller flere problematikker på en anden måde end hidtil er og bliver selverkendelse. Skridtet derfra til en bevidsthed om egen formåen og udvikling af evner sker ikke af sig selv, men er som regel et arbejde, der kræver sit. Derfor var oplevelsen dengang som nu, at det var og er de små skridt i en udvikling eller ligefrem forandring, der holder i det lange løb.

Instruktører søges til LAP Vendepunkter

Hej Du!

Kunne du tænke dig at bygge videre på dine levede erfaringer og sammen med en anden person stå for afviklingen af kurser i personlig recovery i LAP Vendepunkter? Så har du chancen, fordi LAP Vendepunkter søger ca.12 seriøst interesserede til at deltage i et kommende instruktørkursus. Kurset planlægges til at løbe af stablen i løbet af 2020.

Lyder det for godt til at være sandt? LAP ønsker imidlertid at udbrede Vendepunkter til hele landet. Derfor søger vi egnede og mødestabile kursister fra Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark samt Region Sjælland. Dvs., du kan italesætte et personligt vendepunkt i dit liv, hvorefter du har øvet dig i at håndtere dine vante problemstillinger på en anden måde, end du tidligere gjorde.

Vi forventer altså, at du kan være der for andre. Det betyder ikke, at du nødvendigvis allerede har deltaget i et etableret recovery-forløb. Du har tilstrækkelig selvindsigt til, at du kan reflektere såvel over dine sårbarheder som andres; du kan se dig selv udefra og forstå andre indefra. Du kender selvfølgelig dine grænser og kan passe godt på dig selv. Og du overfører ikke ubevidst reaktioner på dine egne oplevelser unødigt til andre.

Instruktørkurset sigter mod at deltagerne efter endt uddannelse selv kan påtage sig at gennemføre LAP Vendepunktskurser lokalt. Dertil får du viden om, hvordan du skal søge finansiering, med mindre du vil arbejde gratis. Og vi deler vores erfaringer med dig mhp., at finde lokaler og lave opslag til kommende kursister. På uddannelsen bliver du endvidere uddannet i at lede og styre formen for deltagernes individuelle recovery-processer på et LAP Vendepunktskursus.

På den anden side lærer du også, hvordan du kan lette gruppens dynamiske samtaler og interaktion, sådan at deltagerne får mulighed for at udveksle og lære af hinandens erfaringer på en respektfuld måde. Det kræver, at du ved fælles hjælp kan udvikle dine evner i forhold til at lære konkret viden om recovery samt i forhold til din personlige kompetenceudvikling. For på kurset bliver du uddannet til at formidle indholdet i recovery og velværeværktøjskassen i arbejdsopgaver, som kursisterne kan gøre brug af på deres egne betingelser på de kurser, hvor du skal være instruktør.

Uddannelsen tilrettelægges hovedsageligt i moduler á to dage i weekender, hvor LAP lægger lokaler til i Odense. Vi forventer, at du melder dig ind i Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) med de fordele det indebærer, og der vil efter al sandsynlighed også blive tale om en mindre egenbetaling for din deltagelse på instruktøruddannelsen.

Skriv lidt om dig selv og fortæl hvorfor du gerne vil være instruktør i LAP Vendepunkter. Eller ring og læg en besked på telefonsvaren eller send en SMS og du vil blive kontaktet.

Vi holder forsamtaler før august i LAP’s lokaler i Odense. Du får nærmere besked om tid og sted.

Se vendepunkter.dk, E-mail: info@vendepunkter.dk

Eller tlf.: 2396 8395

Vi glæder os til at høre fra dig,

Arbejdgruppen Landsdækkende Vendepunkter.